Gå til hovedindhold
Forside

Primær navigation

  • Om
  • Hvem er vi?
  • Lokaler
  • Det sker
  • Praktisk info
  • Kontakt

Primær navigation

  • Om
  • Hvem er vi?
  • Lokaler
  • Det sker
  • Praktisk info
  • Kontakt

Brødkrumme

  1. Forside
  2. Vision og fremtidsplaner

Vision og fremtidsplaner

 

 

Vision for Kulturkasernen

Fremtidens mødested for kunst, kultur og kreativt iværksætteri

Visionen fokuserer på oplevelser, udfoldelse, læring og møder mellem mennesker og fagligheder. Kulturkasernen skal danne ramme om kulturelle oplevelser og aktiviteter, iværksætteri, foreningsfaciliteter og kreative fællesskaber. Med Kulturkasernen vil vi skabe et nyt levende og attraktivt kulturelt mødested i Fredericia.

I arbejdet frem imod formuleringen af visionen har vi talt med borgere, foreninger, kunstnere, kulturinstitutioner og aktører i Kulturkasernen, ligesom vi har ladet os inspirere af andre kunst-, kultur- og iværksættermiljøer rundt om i hele landet. Visionen for Kulturkasernen tager afsæt i de drømme, idéer og erfaringer, vi har samlet. Dette arbejde fortsætter, og den fremtidige udvikling af Kulturkasernen vil ske i tæt dialog med partnere og brugere.

I fremtiden vil Kulturkasernen bidrage til at sætte Fredericia på Danmarkskortet som en ambitiøs og visionær kulturby forankret i historien og med blikket løftet ud mod verden.

Fremtiden er allerede begyndt – Kulturkasernen er allerede i gang.

Vision

 

Download - Vision for Kulturkasernen(pdf)

Igangværende projekter: Forundersøgelse 2025

Med støtte fra Realdania har vi i samarbejde med Upstream Partners igangsat en forundersøgelse af det samlede projekt. Forundersøgelsernes resultater skal bruges dels som grundlag for den videre politiske proces og dels som udgangspunkt for en dialog med fondene.

Forundersøgelsen tager udgangspunkt i Vision for Kulturkasernen og vil omfatte en række analyser og undersøgelser

  • Vision, strategi og udviklingsprincipper
  • Anbefalinger til funktions- og aktivitetsprogram. 
  • Markedsafdækning og forretningsplan
  • Kulturkasernens placering i byen og landsdelen, både i det kulturelle landskab og geografisk.
  • Kulturkasernens potentiale for at gøre en positiv forskel for udviklingen af Fredericia. 
  • Projektets sociale, miljømæssige, økonomiske og kulturelle bæredygtighed
  • Finansiering. Vurdering af anlægsøkonomi samt modeller for finansiering

På baggrund af undersøgelserne bliver der udarbejdet en samlet rapport med undersøgelsens resultater. Forundersøgelsen forventes afsluttet i sommeren 2025.

Øster Voldgade 18
7000 Fredericia

Kontakt

Kulturkasernen- Projektkontoret
E-mail: kulturkasernen@fredericia.dk

Links

  • Tilgængelighedserklæring